Mange mødte op for at takke Bertil Mortensen for byrådsarbejdet.

Der blev hygget, men også talt alvorligt om aktuelle politiske spørgsmål.

SKØRPING: Selvom regnen silede ned, var der masser af liv, røg, musik og anerkendende ord  ved butikscentret i Skørping i lørdags. SF-Rebild  have inviteret til alternativ afskedsreception for Bertil Mortensen, som efter 8 års ihærdigt byrådsarbejde har besluttet at give stafetten videre.
Bestyrelsen havde planlagt, at det alternative skulle bestå i såvel serveringen (bålristede hotdogs) som  placeringen udendørs her i det kølige efterår. Vejrguderne gjorde arrangementet ekstra alternativt, for det stod ned i stænger, da klokken slog ti og bålet skulle tændes. I en fart blev der opsat et interimistisk festtelt af en stor, gennemsigtig presenning, som receptionsgæsterne derefter søgte ly og hygge under. Og der blev virkelig hygget, men der blev også talt alvorligt bl.a. om aktuelle politiske spørgsmål.
Byrådskolleger fra andre partier kom forbi og nød en pause fra valgræset i det afslappede selskab ved bålet. Også de takkede Bertil for kompetent og sobert byrådsarbejde og for godt kammeratskab på trods af ideologiske modsætninger


e-max.it: your social media marketing partner