- Onsdag, 14. november 2012
VEGGERBY: FDF Veggerbys årlige julestue i kredshuset i Kirketerp er her i 2012 flyttet en weekend frem, i forhold til tidligere år, hvorfor det i år afholdes søndag den 25. november.
Modsat sidste års opdeling af eftermiddagen, er man i år gået tilbage til den traditionelle form, hvor der er åben for alt fra start til slut. Så man kan f.eks. købe sin gløgg, kaffe, te, sodavand og æbleskiver i hele åbningstiden.
Men alligevel er der sket en lille ændring i forhold til tidligere år, idet dekorationer, adventskranse og kirkegårdskranse sælges ved forudbestilling, hvilket helt konkret betyder, at ønsker du at købe en dekoration, adventskrans, kirkegårdskrans hos Veggerby FDF, skal du have den bestilt hos dem i tide.

