- Onsdag, 13. august 2014

U14 drengene.
STØVRING: Et godt fightende hold kom ubesejret igennem den indledende runde og gik videre som 1’er i A-slutspillet.
Holdet kæmpede flot videre med sejre i både 8. dels finale og 4. dels finale.
I semifinalen måtte holdet se sig besejret 0-1 af et stærkere polsk hold, som spillede meget defensivt, og det gjorde det svært at komme frem til chancer for drengene.
Medaljehåbet havde holdet stadig i behold og trods skader og trætte ben lykkedes det drengene at snuppe bronzemedaljen med en sejr på 2-0.
Drengene kæmpede flot og viste god holdånd godt støttet af træner Mikael Sindholt Sørensen.

