- Onsdag, 31. oktober 2012

Bjarne Nielsen Brovst fortæller i Sørup Forsamlingshus.
SØRUP: På onsdag vil Bjarne Nielsen Brovst tage os med ind i sit fantastiske fortællerunivers. Det sker, når han i Sørup Forsamlingshus med foredraget ”Nordjyske historier med humor og alvor” deler ud af sine vellidte beretninger.
Bjarne Nielsen Brovst, der både er forfatter og foredragsholder, har en stor læserskare til sit folkelige forfatterskab. Han skriver romaner, digte, fortællinger, biografier og løgnehistorier.
Bjarne Nielsen Brovst hylder fortællingen, og han har udtalt, at han håber, at man kan høre hans stemme, når man læser en af hans mange, mange bøger.
På onsdag bliver der mulighed for at høre ham selv udfolde det levende ord med såvel humor som alvor.

