- Onsdag, 21. november 2012

To hold fra Støvring Håndbold deltog ved stævnet.

STØVRING: Lørdag den 17. november var Støvringhallen på den anden ende, idet et sandt mylder af mikro-håndboldspillere deltog i et stort stævne. Med de mange børn fulgte også en masse forældre, så stemningen i Støvringhallen var i top til lørdagens håndboldstævne.
Ialt 12 hold, hvor af de to kom fra Støvring, deltog i stævnet. Til mikrohåndboldstævner spilles der efter de specielle mikroregler, som er tilpasset de mindste håndboldspillere. Dette betyder, at der i et mikro håndboldstævne er ligeså meget leg som håndbold. Derfor var det også naturligt, at der mellem kampene var mulighed for at lege i de forskellige legeredskaber, der i dagens anledning var opstillet i hallen.
Alle de små spillere i på U6 og U8 havde en dejlig formiddag med leg, hygge og håndboldkampe.
Når man er mikrospiller, betyder det ikke så meget med mål, det er vigtigst at have det sjovt med hinanden og det må man sige, at de mange spillere havde denne lørdag i Støvringhallen.

