- Onsdag, 18. april 2012
Kræftens Bekæmpelse har afholdt generalforsamling i Kig Ind i Nørager for lokalafdelingen i Rebild Kommune.
Generalforsamlingen var godt besøgt.
Gitte Steendahl aflagde beretning om aktiviteterne på lokalt plan, bl.a. de to ”kræftcaféer”, som foreningen forestår i samarbejde med Rebild Kommune, og de øvrige aktiviteter bestyrelsen har været involveret i i kommunen.
Der blev foretaget nyvalg til bestyrelsen, idet to medlemmer ønskede at stoppe deres arbejde i bestyrelsen. Nyvalgt blev Hanne Overgaard, Nørager, og Elisabeth v.d. Hude, Ravnkilde. Ny suppleant blev Elin Olsen, Støvring.
Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand Hanne Overgaard, næstformand Bente Bislev Jensen, kasserer Elisabeth v.d. Hude, sekretær Jette Vestergaard.
Bestyrelsen fortsætter sit vigtige arbejde for kræftramte i Rebild kommune.

