SULDRUP: Søndag den 2. marts sydede det af liv i Stensbohallen, for her var godt 200 personer - mange festligt udklædte - til festelavnsfest.
Her blev der slået til ialt syv tønder, kåret de bedst udklædte, spist fastelavnsboller, leget og meget mere.
Hos de 0-3 årige blev Carla dronning og Kevin konge.
Ved de 3-6 årige var der to tønder, og her blev Lukas og Andreas Fyllgraf dronninger, og Felix og Victoria konger.
Ligledes ved 6-10 årige var der to tønder, her blev Christian Hillgren og Kasper Mark dronninger og Mikkel og Christian Jørgensen blev konger.
I aldersgruppe 10-14 år blev Lenette dronning og Mathilde Nielsen blev konge.
Også de voksne havde  en tønde, og her blev Kim dronning og Flemming konge.


e-max.it: your social media marketing partner