De to nye 0. klasser blev fotograferet i det nye læringsmiljø i indskolingen.

SULDRUP: Den første skoledag på Suldrup Skole mandag den 15. august var mange børn traditionen tro mødt op sammen med forældre.
I den store aula bød skoleleder Marianne Nielsen velkommen til 0. årgang og deres forældre, hvorefter de myldrede ud i klasserne.
Senere blev der budt velkommen tilbage fra ferie til de resterende årgange – og ellers bød dagen på timer efter det nye skoleskema.
Alle klasser var allerede første skoledag i gang med dette års udfordringer, og mon ikke der var en del, der havde set frem til at komme i gang igen sammen med klassekammeraterne efter en god lang sommerferie?


e-max.it: your social media marketing partner