Kuk-kuk - her er jeg.

Wouw, vindmøllerne suser rundt.

Det var dejligt at have ”Musik-Rikke” , Rikke Kamedula, på besøg i dagplejen.

Det nye projekt i den kommunale dagplejes legestue i Sønderup, er ”Musik i Naturen”. Over tre legestuedage får man besøg af musikpædagog Rikke Kamedula.
Første gang var det i dejligt solskin, fuglenes kvidren og med hygge ved bålet, at alle nød Rikkes sjove børnesange, som alle blev ledsaget af ”plys-dyr” eller lign., så børnene var helt med på, hvad de sang om.
Anden gang måtte alle søge ly på spejderhusets overdækkede terrasse, da det denne gang var regn og blæst, men så måtte de sjove paraplyer frem til sange og snak om regnvejret.
Da alle var mættet af sang, musik og bevægelse, gik turen ned til bålpladsen til en lille hyggestund, (da der lige var lidt ophold i regnvejret), så man nåede lige at se og høre ilden ”futte” lidt, og børnen fik snittet lidt i pinde, med nogen specielle småbørnsknive.
Det var trætte, men glade børn, som gik ind til de medbragte madpakker.
Alle glæder sig til tredje og - ærgerligt nok - sidste gang i år med Musik-Rikke, som børnene kalder hende.
Hilsen Åse, Maibritt og Lisbeth


e-max.it: your social media marketing partner