- Onsdag, 2. juli 2014
I Guldbæk blev heksen Hekla sendt til Bloksbjerg med fynd og klem. Hun fløj med store hyl og med god ild bagi.

Det nye tiltag med fællesgrill blev en stor succes.

Heksten blev sendt godt afsted til Bloksbjerg.
GULDBÆK: Som noget nyt i år, havde Guldbæk borgerforening tændt grillen ved friskolen og opfordret byens borgere til at komme med deres eget grillmad til fælles grill. Dette initiativ var der rigtig mange der tog godt imod, og der blev grillet i hyggeligt samvær med naboer, venner og bekendte. Der var også tændt et lille bål til børnene, hvor der blev bagt snobrød.
Efter spisning gik alle til Abildgaards mark på hjørnet af Klingerhøjvej til tænding af Sankt Hansbålet.
Formand for borgerforeningen, Lotte Thorsted, bød velkommen, og midsommervisen blev sunget, inden bålet blev tændt.
Vejret var usædvanlig godt, så det blev en dejlig midsommeraften i dejlige naturskønne omgivelser.

