Ekvipagen red under motorvejen til Juelstrup Sø.

Der blev tid til en plasketur i søen.

STØVRING: Lørdag den 6. april blev der afholdt fællestur på Rebild Sporsrideklub for alle privatrytterne.
Ekvipagerne samledes i rideklubben på Vestre Primærvej, og så drog de ellers af sted.
Det var ikke alle heste og ponyer, som havde prøvet at ride i så stor en flok før, og det gav bestemt flere af rytterne lidt udfordringer, for hestene kan godt blive mere friske end de plejer.  
Det var en rigtig hyggelig tur, hvor flere ryttere lærte nyt om at ride i flok.
Nu glæder rideklubben sig til, i samarbejde med Naturstyrelsen, at opsætte 6-8 naturspring samt en lille fold langs den kommende ridesti, som etableres i løbet af foråret.


e-max.it: your social media marketing partner