Lørdag den 28. november var Støvringhallen for 17. gang rammen om Årets Julefrokost, og godt 850 gæster var igen i år på plads til denne traditionsrige julefest.

Kandis leverede en flot indsats, og arrangøren kan allerede nu meddele, at danseorkestret kommer til Støvring næste år. Arkivfoto.

STØVRING: Dermed var der atter engang fuldt hus i hallen, og de mange mennesker, den gode atmosfære og det velorganiserede serveringspersonale, medvirkede til at gøre festen til noget helt specielt.
Dertil kom den lækre festmenu, der bestod af alt lige fra de traditionelle julelækkerier såsom sild, grønlangkål, hamburgerryg og kamsteg til de mere utraditionelle specialiteter fra Meny i Støvring, så der var noget for enhver smag.
Årets Julefrokost, der er arrangeret af Støvring Håndbold, levede fuldt op til de sidste 16 års successer og det skyldes ikke mindst det yderst veloplagte orkester, Kandis, som atter var på plads i Støvringhallen.
Kandis leverede som tidligere år flot indsats, og med deres musikalske alsidighed sydede dansegulvet af aktivitet lige til det sidste nummer og det var en flok glade og tilfredse gæster, der ved 2-tiden forlod Støvringhallen.
Allerede nu har man fra arrangørernes side besluttet, at Årets Julefrokost vil løbe af stablen igen næste år  - og her bliver det igen Danmarks bedste danseorkester, Kandis, der står for den musikalske underholdning.


e-max.it: your social media marketing partner