STØVRING: For godt et år siden spillede de lokale Souvenirs i Stubhuset, så mon de allerede havde noget nyt at byde på? Det havde de bestemt, og det var overraskende godt. I sportens verden er det oftest en fordel at spille på hjemmebane. Sofie Bonde var alligevel en del bekymret for at skulle synge og spille så lokalt. Det havde hun bestemt ikke grund til. Det var en rigtig god aften.
Med velkomsten om, at scenen lignede en blanding mellem et trafikuheld og udstyr til en folkemusik gruppe, gik Souvenirs på scenen. Efter indledningen “Ned til Mormor”, kom et andet rigtig godt nummer. Linjen “Jeg elsker, den du er og hvad du gør” var da lige en linje, der satte tanker i gang. Den ramte og gav stof til eftertanke.

Souvenirs havde Klaus Pindstrup med på violin, og det var bare en rigtig god idé.  Et udpluk af sange fra den nye cd, blev vi præsenteret for. Det var tekster, der giver mere stof til eftertænksomhed. Noget af det der ramte var “– måske elsker jeg dig, mere end jeg aner, det kan godt være, jeg er lidt dum, men det her føles som en slags lykke”. – Så gælder det om at rettet tankerne indad og turde mærke efter. “Glem dig selv et øjeblik, denne dag kan blive til en rose, folde sig ud minut efter minut” – det er formentlig det alting drejer sig om, nemlig at nyde livet med de muligheder der er og gribe dem. Et stort sanseindtryk med de nye numre. De spænder bredt, og det var faktisk muligt at ramme nogle rum i hjertet med hvert af disse numre. Dejlig anderledes og med masser af fylde med Nils Torps guitarspil og Klaus Pindstrups violin, det var en fremragende kombination.

Ved Souvenirs koncert sidste år var det Sofie Bonde’s visdomstand, der gav anledning til en del små historier. Vi fik betroet, at det nu var på plads, men nu var det celleskrab og bækkenbundøvelser, der var anledning til bekymring. Den store formaning om at huske at træne bækkenbunden, for begge køn. Man kan bedre hoppe på trampolin og skal ikke op for at tisse om natten, jamen så er der jo ingen undskyldning længere. Der var små sjove historier om dette og hint, nedsæt mængden af kød, gobler er der nok af, så dem må vi lære at spise. Stegte græshopper er der masser af proteiner i og nedsæt frekvensen af hårvask, det gavner ozonlaget, da det fedtede hår opsuger Co2. Et andet sjovt nummer var Squaredans som foregik på Hjedbæk Kro. Hvor prins Jørgen fra en Dagli’ Brugs var hovedpersonen. En moderne og herlig folkevise med masser af power i. Det var ikke svært at forestille sig hvilket drama, der blev udspillet på Hjedsbæk Kro, der endte med at blive brændt ned. Klaus Pindstrups violinspil var rigtig godt hertil også.

Selvfølgelig fik vi også nogle af de gode gamle ørehængere som ”Jeg troede, du var hos Michael”, ”Hvis du ku li’ mig i et sommerhus med mange flere. Souvenirs gengivelse af “Jeg vil takke livet” – for alt hvad det har givet, var en smuk fortolkning. Rækkehuse på Mars, hvor den helt almindelige pige ikke aner, hvad hun skal sige “Her er mit hjerte – Hold det lige”. Rummer meget og giver anledning til at læne sig lidt tilbage og se på, hvad det er, der sker med det liv, vi lever.
Godt med et genhør med de meget lokale Souvenirs og de gamle ørehængere. Det bringer nostalgi frem, og vi kan pludselig se os selv i de sammenhænge, vi nu var i dengang. Det bringer både de gode og mindre gode minder frem. Forunderligt som musik og tekst kan hente episoder eller oplevelser frem, som man for længst troede, var arkiveret godt og grundigt. Sofie Bonde – din nervøsitet over at skulle spille og synge i Stubhuset var ubegrundet, Du, Nils Torp og Klaus Pindstrup gjorde alt, hvad I kunne for at det skulle blive en god aften og oplevelse, og det blev det bestemt!
                                                                                                                    PFG