Bagest fra venstre: Sofie Wammen Westergaard, Helene Rasmussen, Cecilie Mosbæk Rafaelsen, Cille Ludvigsen, holdleder Nina Holst, Nicole Ludvigsen og træner Anette Jensen. Forrest fra venstre:

Rebild Håndbolds U16 Piger havde sluttet sæsonen af med en forrygende kamp, man i stedet for at hvile på laurbærrene og holde juleferien helt håndboldfri, så deltog man i Rør-cup, som fandt sted 4. juledag.
Første kamp var i Østermarkhallen i Aars, hvor man mødte hjemmeholdet Team Vesthimmerland. Her fortsatte Rebild-pigerne de gode takter fra den sidste kamp i sæsonen, og man var så ubeskedne at vinde med 15-14. Kampen blev bl.a. vundet ved, at Emma Stegenborg Andersen stod med en redningsprocent på hele 44 %, hvilket er flot. De øvrige spillere bød godt ind med flot angrebsspil i flere perioder.
Anden kamp var mod Sortebakken/Haverslev, og her kom Rebild-pigerne til at undervurdere modstanderne, der til daglig spiller i B-rækken. Kampen bød desværre på lidt for mange tekniske fejl, og det holdt hårdt at hive sejren på 10-8 hjem. Men det er også en kvalitet, at kunne vinde kampe, selvom man måske ikke spiller super godt.
De to sejre betød, at Rebild-pigerne nu var klar til finalen mod Aars HK. Dette hold var faktisk kun et U14-hold, men holdet er så dygtigt, at de er blandt de 12 bedste hold i hele Jylland i deres årgang. Da Rebild næsten kun består af førsteårsspillere, og desuden spiller i tredje bedste række, så vidste man godt, at det ville blive en svær kamp, og det blev hurtigt tydeligt, at Aars-pigerne havde et lidt højere gear både tanke- og spillemæssigt, og resultatet blev 25-13 til Aars HK.
Rebildpigerne skal dog roses for at have spillet sig i deres første finale som U16-spillere, og stævnet viste i perioder rigtig godt angrebsspil, mens det også blev tydeligt, at der bl.a. skal trænes mere forsvar i den nærmeste fremtid. Snart går holdet igen i gang i træningslokalerne, så man er klar til at begynde den nye turnering den 5. januar, hvor holdet tager endnu en omgang i 2. division.


e-max.it: your social media marketing partner