- Tirsdag, 7. januar 2014

Sønderup Friskole. Arkivfoto.
SØNDERUP: Kom og få en snak på Sønderup Friskole tirsdag d. 21. januar 2014, hvor der er indskrivning på friskolen.
Friskolen er et godt alternativ til den almindelige folkeskole, med store klasser. På Sønderup Friskole er det et ønske at styrke barnets selvværd, så det får tillid til egen formåen og dermed mod og lyst til at gå tilværelsen i møde, optimistisk og forventningsfuldt.
Friskolen arbejder ud fra at tryghed, anerkendelse og respekt er forudsætninger for god trivsel og læring. Der tages udgangspunkt i netop dit barn og dets mange evner og forskellige måder at tilegne sig viden på. Der er høj faglighed på friskolen, gennem engagerede og fagligt kompetente lærer. Hver elev har egen pc, der bruges i den daglige undervisning og der er lavet en IT-plan for alle klassetrin. Friskolen underviser i engelsk fra 1. klasse, og der er motionsløb og frugt på skemaet for alle, hver dag. De kreative og musiske fag prioriteres højt, og der laves flere indslag med musik og samspil i løbet af skoleåret. Friskolen tilbyder SFO til og med 4. klasse.
Der er også plads til dit barn, så kom og hør om Sønderup Friskole og holdningen til den kommende skolereform.

