Onsdag d. 4. juni 2014 havde Karensmindeskolen en anderledes skoledag for indskoling og mellemtrin hvor der var fokus på kreativitet, musikalitet, fællesskab og livsglæde.

STØVRING: Dagen viste, hvad de kreative fag kan give af muligheder, oplevelser og læring. Der var bidrag fra billedkunst, sløjd, håndarbejde og musik. I løbet af dagen afvikledes to koncerter og i det arbejdende værksted blev et stort fælles værk kreeret.
Produkterne fra de enkelte klasser kan ses på skolens gange og vægge og udstillingerne bliver stående indtil sommerferien, så forældre og andre interesserede kan komme og kigge.
I perioden op til selve dagen har mange hænder været i arbejde med forberedelse og planlægning og dagen blev en glad og fantastisk oplevelse for både elever og lærere. Aktiviteterne fortsatte efter skoletid i SFO Søhulen, hvor der blev kreeret et stort billede med aftryk af alle børnenes hænder.


e-max.it: your social media marketing partner