Ulrik Linnemann og hans rallycrossteam var på pletten i Frankrig i den forgangne weekend. Der blev kæmpet til det sidste, for en topplacering. Det skulle vise sig at blive en hård og konkurrencefyldt weekend.

- Offroad-banen i Dreux er den eneste bane i 2012-sæsonen, som jeg ikke har prøvet kræfter med før, så det var vigtigt, at alle kurver og sving blev indlært forholdsvis hurtigt under træningen, fortæller Ulrik Linnemann, og fortsætter: - Dette gik ganske godt. Vi vandt 1. heat, og formåede at lave en omgangstid der var anden hurtigst. Efterfølgende blev vi desværre diskvalificeret, da der blev indgivet en klage, for hård kørsel. Dermed var heat 1 udelukket fra det samlede kvalificeringsregnskab. 2. heat gik bedre, her kom vi stærkt igen med en andenplads – og 3. heat rakte til en fjerdeplads. Hermed havde vi sikret os en plads i A-finalen, med startspor tre.
- A-finalen skulle vise sig at blive en rigtig hård og krævende en af slagsen. Der blev virkelig gået til stålet, fortæller Ulrik Linnemann. Alle kørere var meget tændte fra starten – og dette resulterede i flere små sammenstød igennem hele finalen. Dog ikke så slemt så jeg ikke kunne gennemføre. Men bilen er ret så medtaget efter denne weekend.
Det blev til en femteplads og 12 EM-point i et hårdt og pointhungrende felt på 46 kørere i Super1600-klassen, slutter Ulrik Linnemann.


e-max.it: your social media marketing partner