- Tirsdag, 6. marts 2012

Ved kaffebordet blev der hygget og sunget sange.
STØVRING: Mandag den 20. februar var Støvring Folkedansere på et meget interessant virksomhedsbesøg på Scandinavian No-dig centre i Duedal.
Firmaet producerer maskiner (pipebursters), som bliver solgt over hele verden til udskiftning af eksisterende eksempelvis varme-, vand, eller kloakrør, på steder, hvor det vil være uhensigtsmæssigt eller umuligt at grave de eksisterende rør op og nedlægge nye.
Man fik en grundig rundvisning med interessante demonstrationer af firmaets maskiner, så man kunne se, hvordan de skærer eksisterende rør i stykker (for at gøre plads til større rør) og trækker nye rør med sig i samme arbejdsgang.
Ved de flotte kaffeborde hyggede deltagerne sig med sang, hjemmebag og store, flotte fastelavnsboller.
Over en sidste kop kaffe og et stykke chokolade, så man film med optagelser fra arbejdsopgaver i udlandet.
Aftenen sluttede på festligste vis af med dans på de flotte værkstedsgulve.
En meget interessant, lærerig og hyggelig aften.

