- Onsdag, 14. maj 2014
Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff





STØVRING: City Centret i Støvring kunne i den forgangne uge fejre 25 års jubilæum.
Fredag var der lagt op til det ”Vilde Vesten” eftermiddag/aften i centret. Her kunne man fra sidst på eftermiddagen deltage i konkurrencer såsom sømslagning, lassokast, hesteskokast osv. og børnene kunne også more sig i den store hoppeborg.
Om aftenen var der dækket op til western grill-menu i det opstillede telt, og her kunne man for små penge få en flot menu og samtidig lade sig underholde af live-musik.
Centrets butikker kan se tilbage på nogle gode dage med glade kunder og en god 25 års jubilæumsfest fredag.

