- Tirsdag, 8. april 2014

Efter en lang vinterpause, glædede spillerne sig til den første træningsdag.

Flaget er gået til tops, og markerer starten på petanquesæsonen i Suldrup.
SULDRUP: Suldrup Petanque indledte sæsonen som sædvanligt med flaghejsning mens 55 fremmødte medlemmer sang ”Der er ingenting der maner, som et flag der går til top” - en højtidelig start på en forhåbentlig god sæson.
Efter flaghejsningen var der rundstykker og kaffe med en lille skarp til. Kaffen var som altid brygget af ”kaffepigerne”.
Snakken gik lystigt ved bordene, og derefter gik medlemmerne på banerne.

