- Torsdag, 1. oktober 2015
Skørping Skole afholdt fredag den 18 september første spadestik på sit Drøn på skolegården-projekt, der indebærer en komplet nytænkning af skolens yderområder.

Næstformand for elevrådet på Skørping skole, Caroline Thrysøe og Mikkel Bach, tog det første spadestik.

Byrådmedlem Anders Norup holder tale, mens skoleleder Peter Hansen er klar med spaden.

Alle skolens elever og lærere var inviteret med til det festlige arrangement.
SKØRPING: Projektets budget er på 4 mio. kr., og pengene skal bl.a. gå til et træ-loop, der løber rundt på skolens areal og ud i den omkringliggende skov, forskellige typer af boldspilsbaner, et fuglekiggerhus og en skovscene. Projektet, der er finansieret af fondsmidler samt af skolens opsparing, skal stå færdigt inden årets udgang.
I forbindelse med første spadestik på Drøn på skolegården var alle skolens elever og personale inviteret med til den store festlige ”happening”, hvor udvalgsformand Anders Norup holdt tale og formand og næstformand for elevrådet på Skørping skole, Caroline Thrysøe og Mikkel Bach tog det første spadestik.

