Endnu engang har der været afholdt en vellykket udstilling i Fræer Aktitetshus.
Fræer Harmonikaklub åbnede udstillingen med at spille og synge. De fortsatte hele dagen igennem, hvilket gav en fantastisk god stemning.
Brugernes flotte arbejder og særudstillingen af tilbehør til damebeklædning, blev beundret af de mange besøgende hele dagen.
Den flotte tombola blev hurtigt udsolgt, hvor de mange gevinster var sponsoreret af de forretningsdrivende og pengeinstitutter i området samt brugere af huset.
Mange købte blomster med hjem til krukkerne. De besøgende købte kaffe og kage, som man nød, mens snakken gik livligt.
Der blev kniplet, fremstillet glas og smykker, så de besøgende kunne blive inspireret og få indblik i og få fortalt lidt om, hvordan huset fungerer og derved måske få lyst til selv at blive bruger af huset.
Udstillingen blev en spændende og god afslutning på sæsonen.


e-max.it: your social media marketing partner