Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hele sidste uge havde 3. årgang på Skørping Skole fokus på kost, krop – og bevægelse, og der var derfor lagt op til en aktiv og spændende uge for de tre 3. klasser på skolen.

3.a og 3.b i fuld gang med morgengymnastikken under ledelse af lærer Elly Blom.

3. c sammen med sundhedsplejerskerne Dorthe Bolvig Hansen og Gitte Alida.

SKØRPING: De tre af ugens fem morgener startede med en frisk løbetur på 4 km ind igennem den smukke sensommerskov, hvorefter der var ”gammeldaws” gymnastik i skolegården. Fra kl. 10-12 var hver klasse på forskellige værksteder; i et var der film og lidt teori om sund mad, i det andet værksted skulle der koges lækre grødtyper med nødder og årstidens frugt over bål og i værksted tre stod skolens sundhedsplejesker, Dorthe Bolvig Hansen og Gitte Alida, klar med spændende undervisning om krop, køn og identitet.
Tirsdag var klasserne på cykeltur til St. Økssø med madpakker. Her var der ligeledes arrangeret aktiviteter, hvor kroppen og bevægelse var i centrum. I løbet af dagen konkurrerede børnene om, hvem der kunne cykle flest runder om søen.
Fredag blev børnene inddelt i 15 hold på tværs af klasserne og skulle herefter på sjovt og udfordrende stjerneløb på skolens område.
3. årgang har haft en herlig uge med rigtig gode aktiviteter og masser af sved på panden.
I uge 41 er der igen temauge på Skørping Skole, og 3. årgang skal i denne uge have emne om sørøvere og deltage i gps-løb med naturvejleder Søren Risborg.


e-max.it: your social media marketing partner