Tina G. Pedersen på Josephine.

Eriksholt kunne med rigtig fine stævneresultater ”afrunde” januar måned, for i lørdags den 31. januar afholdt Han Herred Hestesportsrideklub udvidet klubstævne, og her deltog tre ekvipager fra Eriksholt, Byrsted, som alle blev belønnet med placering og roset i dressurklasserne.  
I LC1-Hest procentklassen opnåede Henriette Lomholt med SLE’s Wiglet en flot tredjeplads med hele 68,60 % for deres dressurprogram ud af 16 deltagere. I den efterfølgende klasse med LC2 og LC3 programmerne indsneg sig små skønhedsfejl, men Henriette og Wiglet fik fine 64,80 % alligevel og blev nr. otte med deres LC2-program ud af de 19 deltagere.  
I LB1-2-3-Hest procentklassen var der ikke så mange starter (5 deltagere), men her deltog Lotte Johansen sammen med Vedels Chéri og de vandt andenpladsen i denne klasse.
Lørdagens sidste klasse var LA-1-2-3-4-5-6-Hest procentklassen og her deltog Tina Green Pedersen på hoppen Josephine med programmerne LA4 og LA5. Tina og Josephine fik flotte 66,03 % for deres LA4-program og 65,67 % for deres LA5-program. Dermed vandt de en flot fjerdeplads i klassen (ud af de 15 deltagere) med deres LA4-program og blev samtidigt første uplacerede (som nr. fem) med deres LA5-program.


e-max.it: your social media marketing partner