Sara, Cecilie D, Klara, Julie, Emma, Mathilde, Katrine N, Stine, Katrine, Cecilie K, Kristine, Cecilie B, Nicoline, Maria, Katrine S og Caroline.

STØVRING: Lørdag den 25. juni deltog U11-pigerne med 16 spillere fordelt på 2 hold til Spar Nord Cup i Vårst, sammen med en masse forventningsfulde bedsteforældre, forældre og søskende.

Cheftræner Erik Jespersen var optaget til anden side, og ankom efter den første kamp. Pigerne blev så ledet af assistenterne Kim Thomsen og Ole Hald Kristensen, som i fællesskab besluttede, at give cheftræneren en fridag, så han kunne nyde spillet og få tid til at snakke og hygge med forældrene denne dag.
De tre første kampe blev spillet med kun en kamps mellemrum, så det var rimelig intenst, og pigerne måtte fylde depoterne op med vand, frugt og kiks i de korte pauser, så de kunne stå distancen.

Efter de 3 kampe var der så 50 min’s pause før det gik løs igen, og det var tid til at nyde de hjemmebagte kager som Stines mor havde fremstillet.
Tilbage til det sportslige,  hvor holdet var i en stor pulje med Aalb. KFUM, Skørping, SSB, St. Restrup, SIF 1 og 2.

SIF 1 og 2 mødtes i den første kamp og gav en lidt heldig 1-0 sejr til SIF 2. Derefter vandt SIF 2 med 2-0 over KFUM, 3-0 over St. Restrup, 0-0 mod Skørping og endelig 3-0 over SSB.

SIF 1 spillede efter det interne møde tre kampe 0-0 men fik så hul på målscoringen i mødet mod SSB som blev besejret 3-0.
Sportsligt rigtig flot, at de to hold kun tabte én kamp og samtidig kun inkasserede ét mål imod sig efter 10 kampe ialt.

SIF 2 endte med 13 point af 15 mulige og målscore 9-0 som vindere, mens SIF 1 fik 6 point og målscore 3-1 hvilket gav dem en delt 3. plads.
Dette udløste billetter til Jumboland til vinderne samt is og medaljer til alle. Der blev aftalt, at lave en fælles tur for alle pigerne til Jumboland, for alle havde jo andel i det flotte resultat.

Efter masser af klapsalver og ”pressefotos” fra stolte forældre, blev der ønsket god sommerferie til alle,  og man afsluttede dermed en forrygende forårssæson af på bedste vis.

Kort fortalt har SIF haft 2 hold med i DGI’s turnering, hvor de vandt den ene række og blev 2’er i den anden.

I JBU-turneringen gik holdet her ubesejret igennem sæsonen. Her fik holdet en flot 2. plads i LKB-Cup’en og en kæmpe pokal med derfra.
Endelig blev det igen til en flot 2. plads i Bella Italia Cup’en ude i B52.
Det har en sund, glad og positiv flok piger, som har et super godt sammenhold, som træner hver gang de har mulighed for det og som bakker hinanden op til kamp.

SIF har valgt at stille med 2 hold i JBU-turneringen til efteråret, da man syntes alle de kampe, der er spillet i foråret, gik en del ud over vores træningspas med pigerne, så det rettes  der op på når man starter efter sommerferien.


e-max.it: your social media marketing partner