- Onsdag, 4. september 2013

Her ses en glad Ida Janum Riis, i midten, som vinder af U11-A damesingle finalen.
Som led i det flotte arbejde. der bliver udført i Støvring Badmintonklub, lykkedes det lørdag den 31. august Ida Janum Riis at komme i tre finaler ved U11 A-stævnet i Kolding.
Ida Janum Riis vandt såvel damesingle- samt damedoublefinalen, hvor hun spillede sammen med Majken Slorup Johansen, Glyngøre. I mixdoublefinalen blev det sammen med Kristian Faust Kjær, Viby, dog til et nederlag.
En flot indsats af den unge Støvring-spiller, hvis udvikling lover godt for den kommende sæson, hvor der allerede igen i den kommende weekend, venter nye udfordringer ved et stævne i Viby.

