Rebild Vandrehjem er samlingspunktet for Hjertehøjskolen i dagene den 24. – 26. september.

REBILD: Et nyt tilbud til dig, som gerne vil have inspiration til at leve hjerterigtigt i hverdagen. De tre Hjerteforeninger i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland er aktive foreninger med mere end 2000 medlemmer tilsammen. For første gang har de forenet kræfterne og tilbyder nu en ny Hjertehøjskole med forskellige faglige oplæg, hjertemotion, inspiration til hjerterigtig mad og socialt samvær.
Hjertehøjskolen afholdes på Rebild Vandrehjem, i dagene den 24. september til den 26. september. Hjertehøjskolen er en oplagt mulighed til dig, der gerne vil tilbringe tre dage i naturskønne opgivelser, hvor du får nyeste viden omkring det at leve med hjertesygdom samt inspiration til motion og hjerterigtig mad. Har du en livsledsager eller en god ven, så er de selvfølgelig også velkomne til at deltage.
Kursusleder Birthe Nielsen, formand for Hjerteforeningen, Rebild, lover et spændende program med blandt andet oplæg ved Anne Kaltoft, overlæge ved hjertemedicinsk afdeling i Skejby og lægelig næstformand i Hjerteforeningen. Der bydes også på viden om betydning af fysisk træning for kroppen og Hjertemotion i Rold skov.
Find balancen og lev hjertesundt med forslag til mad og motionsvaner og hvornår bliver noget for meget eller for lidt.
Højskolen indbyder desuden til sociale fællesskaber med morgenstræk og bøj og om aftenen står den i musikkens og dansens tegn med bl.a. Rebild Spillemændene


e-max.it: your social media marketing partner