- Mandag, 15. december 2014

Børnehaven Tumlehøj lod børnene udfolde deres kreative evner med modeller-voks.

Julemanden i form af Årets Jætte blev hjerteligt modtaget af børnene.

30 børn fra Suldrups Stjerne- og Spirekor afsluttede eftermiddagen med et flot Lucia-optog.
SULDRUP: Søndag den 7 december var der juletræsfest i Stensbohallen i Suldrup. Byens Borger- og Erhvervsforening, IK Frem, Suldrup FDF og byens daginstitutioner dannede rammerne om den traditionsrige juletræsfest.
Efter en velkomst af Bjarne Villadsen startede de godt 175 børn og voksne eftermiddagen med at danse om juletræet inden julemanden blev kaldt frem.
Efter uddeling af slikposer boltrede børnene sig i Stensbohallen med at kreere guirlander, lege med modellervoks samt løb og spring på de fremstillede gymnastik-redskaber.
Traditionen tro blev en hyggelig eftermiddag afsluttet med et stort Lucia optog, der blev fremført af Suldrups Stjerne- og Spirekor.

