- Tirsdag, 15. juli 2014

Glade vindere fra Støvring.
Fredag den 11. juli 2014 blev Gudumholm IF’s Idrætsuge afsluttet med et fodboldstævne med 15 deltagende hold med rækkerne damer og oldboys.
Støvring stillede op med et damehold, og mødte i første kamp KIF, der blev slået 3-1 i en hårdt spillet kamp. Herefter vandt Støvring 6-0 over Mou og en yderst spændende kamp imod Nøvling/Vårst endte 2-2, da Nøvling/Vårst desværre fik scoret i det sidste minut.
I sidste kamp vandt Støvring 3-0 over værterne fra GIF.
Støvrings damer kunne nu med spænding se kampen imellem KIF og Nøvling/Vårst, som ville afgøre om stævnet blev vundet af Støvring eller Nøvling/Vårst. Heldigvis vandt KIF denne kamp, og Støvring fik en velfortjent ”kasse” som vinder af stævnets damerække.

