Søndag den 1. marts afholdt Dusty Boots, Støvring, søndagsdans på Støvring Gymnasium.

Bestyrelsen kan se tilbage på en rigtig god og hyggelig eftermiddag med en god og afslappet stemning og med en tro på at arrangementet skal gentages til næste år i starten af marts.

STØVRING: Arrangementet startede kl. 13.00, og som altid var man meget spændte på at se, hvor mange der dukkede op, da der ikke er tilmelding til arrangementet. Lige knap 60 linedancere fandt vej til arrangementet, og det er man meget glade for.
Det er rigtigt fint, at kunne samle så mange til et arrangement, som er tilrettelagt for sæsonens nye dansere. Alle danse blev grundigt gennemgået, så man kunne være med, selv om man måske ikke lige kendte dansen da man kom til arrangementet.
At arrangementet primært er for begyndere betyder ikke, at mere øvede dansere ikke må/kan deltage - det må de selvfølgelig gerne. De kan få en eftermiddag med hygge og dans og være en stor hjælp for de dansere, som ikke har så meget erfaring. Flere rutinerede dansere deltog da også og de både dansede og snakkede en hel det. Det sociale er nemlig også en stor del af det at være med til Linedance. Desuden blev der i løbet af eftermiddagen indlært to nye danse.
Der var en lille halv times kaffepause i løbet af eftermiddagen, og der blev der gået til både bollerne og kagerne, som var bagt af klubbens bestyrelse.


e-max.it: your social media marketing partner