- Onsdag, 20. juli 2011
- Jeg flytter butikken ud til kunden, og jeg har ca. 150 forskellige stel at vælge imellem med mig, fortæller Viktoria Schultz fra Hjemmeoptik.
Viktoria Schultz fik ideen til at starte med Hjemmeoptik, allerede inden hun var færdiguddannet optiker. Hun har inden bla. arbejdet i hjemmeplejen. Efter hun blev optiker, har det været vigtigt for hende at få en rigtig god erfaring som optiker.
Hun har nu taget springet og er startet som hjemmeoptiker, som er hendes store hjertesag.
I Hjemmeoptik anvendes altid det nyeste, mobile synsprøve udstyr. Dette erstatter et besøg i en optike rbutik, dette giver mulighed for at tage synsprøver på personer med mobilitets problemer eller på folk, som bare ønsker en hjemmesynsprøve. Det giver også mulighed for at lave skærmbriller, der så kan laves præcis til den enkeltes arbejdsplads.
- Du er altid sikker på at få en 100% personlig behandling i egne omgivelser - når du har tid, fortsætter Viktoria Schultz.
Synsprøven er meget vigtig, og taget af autoriseret optiker Viktoria Schultz. - Jeg har synsprøveudstyr samt et stort udvalg af stel med i bilen, så synsprøve besøget erstatter et besøg i en butik. Så finder vi sammen den optimale løsning på nyt stel og glas, og skal der søges om tilskud, så sørger jeg for dette.
Når brillen er færdig, så kommer jeg og udleverer denne samt retter den til, slutter Viktoria Schultz, der lige til sidst gør opmærksom på, at man bør afsætte min. 1 time til optiker besøget.

