På søndag er det fastelavn og vi træder ind i fastetiden påskens forberedelsestid og i kort form møder vi påskens evangelium i hele dens gådefuldhed, at Jesus Menneskesønnen skal lide dø og på den tredje dag skal han opstå”. Alle havde disciplene bekendt troen på ham som Guds Kristus, Messias og svag havde de aldrig mødt ham. Alle sygdomme veg fra ham, alt og alle adlød ham. Han vandrede på vandets spejl og selv døden kunne han fratage dens bytte. Aldrig havde de set en fjende, som kunne stå ham imod. Djævelen selv måtte vige for hans ord! Og nu skulle han ”lide og dø” spottes, bespyttes, pines, piskes og dræbes – og på den tredje dag opstå fra de døde, men det var som de sidste ord druknede i lyden fra de første!
Hvert skridt han tog, hver gerning han gjorde vidnede om, at han var Guds søn, Guds salvede, så hvordan skulle disciplene kunne tænke sig, at han kunne bukke under, synke sammen og opgive ånden! ”.. de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem”. ”Jeg er verdens lys”, havde han sagt til dem, skal så dette lys slukkes af Langfredags mørke.
Nådens kilder sprang, da Guds hjerte brast! Guds dom og vrede og forkastelse blev smeltet og støbt om, som sværd til vingårdsknive. I denne dags mørke frigjordes den kraft, der alene kunne flytte keruberne fra Edens have, som alene kunne åbne døren til Himmerig.