- Onsdag, 12. januar 2011

Øverst fra venstre Nicolai Mouritzen, Matthias Dalby, Magnus Krogh Hansen, Louise Dupont og Emil Vanggaard Andersen.
Søndag den 9. januar var fem friske spillere fra Støvring Badminton til stævne i Serritslev.
De gjorde det alle rigtig godt, hvilket betød medaljer til de fem spillere.
I U11D viste Magnus Krogh Hansen og Emil Vanggaard Andersen flot spil sammen i double, som gav dem guld efter to sikre sejre. Emil nåede også frem til finalen i single, men her tabte han efter tre spændende sæt.
I U11C blev det til to sejre og 1 nederlag til Louise Dupont i single. Dermed en flot sølvmedalje til hende.
I U13D var det en storspillende Matthias Dalby, som vandt i single. I denne række deltog hele 30 spillere, så det var en meget flot præstation af Matthias. Sammen med klubkammeraten Nicolai Mouritzen snuppede Matthias også guldmedajle i double. Det betyder samtidig oprykning til C-rækken for både Nicolai og Matthias.

