Aarestrup: Vi er startet godt op med zumba i Aarestrup for en fire måneder siden, der er to hold om mandagen… og vi er klar igen til at ryste julemaden af os..
Alle kan være med til Zumba - nogle af de ældste på holdet er over 65 år og de yngste er 7 år.

Zumba er enkle trin og samtidig med at man kommer til at svede, bringer det også smilet frem, da mange af bevægelserne er ”vrikken” med hofterne, hvilket for de fleste af os ikke er noget vi lige går og gør til hverdag.

Alle har deres egen måde at danse på og det er en af de ting, der gør Zumba sjovt. Man behøver ikke nødvendigvis at gøre det samme med armene, som instruktørerne gør. De gør meget ud af at fortælle folk, at hvis ikke armene vil koordinere med benene så kan man bare sætte dem i taljen eller hvad man nu har lyst til.

Zumba er noget af det sjoveste, sveddryppende, og vrikkende man nogensinde har oplevet og du kommer til at elske det. Man bli’r simpelthen i det bedste humør og det varer resten af dagen…

Zumba blev opfundet for ca. 10-15 år siden af en culumbiansk mand ved navn Beto. Han underviste i aerobic og havde en dag glemt sin musik til undervisningen, han tog en tilfældig cd fra sin bil, med latin-amerikanske rytmer og herved blev Zumba opfundet.


e-max.it: your social media marketing partner