- Onsdag, 11. februar 2015
Mandag og tirsdag i vinterferien i uge 8 vil Støvringhallen summe af aktivitet. Støvring Håndbold laver gigantisk hoppeland for børn i alle aldre.

Pyramiden er en sjov og udfordrende aktivitet.
STØVRING: I de seneste par år har der rundt om i landet været arrangeret hoppe- og legelande i forbindelse med ferier og fridage og alle steder har det været med stor succes med masser af glade børn, der får brugt en stor mængde energi, mens forældre og bedsteforældre kan hygge sig og slappe af imens.
Jutlander Bank og Støvring Håndboldklub gentager succes’en fra sidste år i Støvringhallen. Mandag og tirsdag i børnenes vinterferie vil hallen være åbent i dagtimerne.
- Når børnene har det godt, er forældrene glade, udtaler formanden fra Støvring Håndbold.
Det store hoppe- og legeland vil bestå af flere hoppeborge, rutsjebaner, en næsten 20 meter lang junglebane og der vil være mulighed for at prøve kræfter med både pyramide, sumobrydning og kæmpeboksehandsker og mini legeland til de mindste.
For de voksne vil der være mulighed for at sidde rundt om i hallen, eller man kan sidde og have et overblik fra det store cafeområde, hvorfra der sælges hallens vanlige sortiment. I forbindelse med hoppelandet er der gratis kaffe til alle voksne sponsoreret at cafeteriet.
- Vi har det princip, at folk skal have en god oplevelse og ikke føle de bare skal punge ud, og derfor lover han fri entré til de voksne. Dette er nyt i forhold til mange andre legelande rundt om i landet. Dette betyder dog ikke, at det er dyrere for børnene. Tværtimod, så ligger entreprisen for børn i den lavere ende, og man kan hoppe i op til syv timer dagligt.
Formanden for Støvring håndbold er glad for, at der igen i år er et sådan arrangement til Støvring: - Jeg synes det er et super tiltag og det er spændende, at vi giver børnene mulighed for at få nogle sjove timer på nogle dage i vinterferien, som godt kan blive lidt lange, siger han og tilføjer, at det store hoppe- og legeland ud over at være børnenes fest ikke behøver forhindre forældrene i at bruge aktiviteterne i fællesskab med børnene – heller ikke selv om entréen for voksne er ganske gratis!
Overskuddet går til Støvring Håndbold så kom og vær med til at støtte sporten i Støvring.

