- Onsdag, 11. december 2013

Tirsdag den 3. december var der mulighed for at tyvstarte på den nye madordning.
SULDRUP: Suldrup skole fik fra den 9. december ny madordning, men allerede tirsdag den 3. december var ledelse, sekretær og kokken Rikke klar til at demonstrere den nye madordning på skolen for elever, forældre og medarbejdere på skolen og i børnehaven.
Man kunne se, hvordan salatbuffeten kommer til at se ud, og man kunne smage et eksempel på en dagens ret.
Desuden var Dansk Mejeriforening klar med mælk til alle, der gerne ville smage en del af det sortiment, der kommer i skolens nye mælkeordning fra februar 2013. Man kunne også få hjælp i forhold til hvordan der bestilles på nettet.
Samtidig med den ny madordning er der indrettet spisemiljø, kaldet Caféen, så man kan hygge sig med at spise sin mad i rare omgivelser.

