Onsdag den 12. juni inviteres alle interesserede fra Aarestrup og Haverslev på aftentur gennem sommerlandskabet.
Første stop er Hammer kirke, hvor der er sangaften og koncert i den gamle kirke midt i skoven. Sangeren Pernille Olesen, der er uddannet rytmisk sanger fra konservatoriet i Aalborg, synger sange og salmer, akkompagneret af Horsens-Hammer kirkers organist, Lene Holt Nielsen. Undervejs bliver der mulighed for at synge med på en række fællessange, og lytte til cellomusik, fremført af Lene Holt Nielsen, der også er uddannet cellist.
Efter koncerten går turen videre til Luneborg Kro, hvor der serveres aftenkaffe, inden turen går tilbage gennem aftenlandskabet.


e-max.it: your social media marketing partner