Torsdag den 5. marts kaldte Sønderup Bys foreninger, som består af forsamlingshusforeningen, ølbryggerlauget, menighedsrådet, FDF og borgerforeningen, alle byens borgere velkommen i forsamlingshuset, for at afsløre den gode nyhed, at Sønderup By har fået tildelt 65.000 kr. til sundhedsfremmende projekter.

Sønderup by har fået tildelt 65.000.

Godt 75 borgere var mødt op for at høre nærmere om projektet, som Rebild Kommune havde annonceret med henblik på, at forebygge at sygdom ikke opstår, forværres eller medfører varige skader.

SØNDERUP: Ansøgningen til pengene var et godt samarbejde foreningerne imellem, som er stolte af, at Sønderup var blandt de tre udvalgte i Rebild Kommune. Foreningerne ønsker at finde nye måder at mødes på, og vil gerne udvikle det sociale og mentale sammenhold, for at fastholde byens borgere og gøre byen til et mere attraktivt sted at bo.
Godt 75 borgere var mødt op for at høre nærmere om dette projekt, som Rebild Kommune havde annonceret med henblik på, at forebygge at sygdom ikke opstår, forværres eller medfører varige skader. Sundhed kan være mange ting, og kommunen havde lagt op til at sundhedsfremme f.eks. kunne være udendørs motionsbaner, fælles motion - ude eller inde - arrangementer om sund kost, idrætsdag, følge-ordninger for ensomme/ældre osv.
Mulighederne er mange, og denne opgave blev i torsdags lagt ud til byens borgere, som skulle gå hjem og være kreative og finde forslag til sundhedsprojekter som Sønderup By kan udføre.
Der vil blive kaldt ind til borgermøde igen 26. marts, hvor alle kan komme med forslag til projekter, og så stemmes der om, hvilke projekter, byen ønsker, og de vindende projekter får tildelt penge, for derefter at blive sat i værk, da alle projekter skal ha fundet sted inden udgangen af 2015.


e-max.it: your social media marketing partner