Der var underholdning ved adventspigerne.

STØVRING: Torsdag den 8. december var der julestemning i Støvring kirke og i Sognegården i Støvring, idet Besøgstjenesten, Aktive Kvinder og Støvring Menighedsråd afholdt hyggelig adventseftermiddag. 

Eftermiddagen begyndte i kirken med julesalmesang og prædiken ved Jørgen Dolmer, hvorefter den store forsamling fortsatte adventseftermiddagen i Sognegården, med dejligt kaffebord med julekage og andet godt hjemmebag. 

14 adventspiger underholdt med skønne julesange, og Leif Pedersen fortalte julehistorier. 

Der blev hygget, talt og grinet hele eftermiddagen, og alle nød den varme og gode stemning i Sognegården.

DS & HH.



e-max.it: your social media marketing partner