Det var med stor spænding at træde ind i Arena Himmerland og se om oplevelsen nu kunne leve op til forventningerne. Det kan siges klart og tydeligt at det kunne den. Det var en stor oplevelse at se Arenaén omdannet til en koncertsal, så smukt og enkelt. Her var en følelse af at sidde i en stor koncertsal og lyde var rigtig god. Til forskel fra forrige år, var temperaturen inden døre under koncerten tilpas.
Efter en stor varm velkomst fra borgmester Anny Winther, var Aalborg Symfoniorkester under ledelse af dirigent Henrik Schaefer klar til at spille det nye år i gang med prompt og pragt. Det var endnu en gang en stor glæde at se og høre et så veloplagt orkester levere rigtig mange musikalske klassikere og tilføje nogle nye til publikums repertoire.  Repertoiret var en dejlig blanding af klassikerne Donizetti, Verdi, Puccini og Strauss samt Lehar, af de nyere klassikere kan nævnes Carl Nielsen, Emil Reesen og dejligt at Gønge-marchen havde fundet sin plads her, af Kai Normann Andersen. Det var et bredt smagfuldt sammensat program.
I år var det Danmarks svar på  ”De tre tenorer” der gæstede, nemlig de tre brødre: Gert Henning- Jensen, Bo Kristian Jensen og Jan Flemming Jensen. De leverede et brag af en fest, deres oplagthed strålede helt ned på den bagerste række i salen, deres engagement og humor var smittende.  Gert Henning-Jensen var samtidig konferencier og fortalte levende og guidede publikum let og smidigt ind i hvert eneste nummer. Det var en dejlig oplevelse at få koblet den lille historie på og med den levende fortælle måde, en sand fornøjelse at lytte til. De tre brødre sørgede virkelig for, at det nye år i Stubhusets koncert række blev sparket i gang med maner, glans og klasse.  
Publikum var begejstret og gav efter koncerten udtryk for, at det var nogle perfekte rammer omkring koncerten, godt med de tilstødende lokaler, her var plads og rum. Koncertrepertoiret var der stort og bredt og faldt meget i god smag. Orkestret var selv rigtig godt tilfreds også, de roste at publikum og de var meget tilfredse med lyden og selve stemningen under hele koncerten.
År 2011 er allerede godt i gang og hermed er også Stubhusets arrangementer startet på bedste vis. Det stiller store forventninger med sådan en start på året, men ingen tvivl om, at Stubhuset kan leve op til dette. Godt Nytår til alle.
PFG


e-max.it: your social media marketing partner