- Onsdag, 19. juni 2013

Først gik starten for de voksne.

Dernæst kørte de to børnehold afsted - her de 8-15-årige.

Her er de 0-7-årige klar til at cykle afsted.
Ø. HORNUM: For anden gang, og i forbindelse med sommerfesten den 1. juni 2013 i Øster Hornum, arrangerede Øster Hornum Mountainbike klub deres årlige cykel-sponsor-rally, hvis formål var, at samle penge ind til byens lokale foreningsliv.
Godt 50 deltagere deltog i de tre løb, som henholdsvis bestod af et MTB-løb for voksne, samt to cykelløb for børn.
Frivillige fra Øster Hornum MTB, Øster Hornum Hallen og ØHI mødte op lørdag formiddag - banerne blev afmærket, pit-stop område for enden af hallen ved multibanen etableret osv.
Først gik startskuddet til MTB-løbet, hvis rute omfattede atletikbanen, Katbakken rundt, området rundt om hallen og alt sammen på hhv. asfalt, jord, græs og flis i et velkuperet terræn. Lidt senere gik startskuddet til de to børneløb, som for de 0-7-årige foregik på atletikbanen, mens de 8-15-årige kørte i området rundt om hallen.
MTB-løbet blev vundet af Rasmus Severinsen, som klarede 15 omgange i løbet af det timelange løb, mens Kim Hedemann kørte flest penge ind. Hos de større børn vandt Mads Wærn Kvist med 32 omgange, mens Rasmus Hoven Nielsen opnåede den største sponsorindtægt. Hos de mindste børn vandt Aske Kappel med 64 omgange, og det var også Aske, der kørte flest penge ind.
Et var rigtigt godt arrangement, som blev fuldført i flot sommervejr, og med mange fremmødte og veloplagte tilskuere.
Alle deltagere fik, vanen tro, deltagerpræmier fra de mange sponsorer, som havde støttet flot op omkring arrangementet, med rigtig mange fine præmier.

