Normalt skal man være noget »ved musikken« for at få en plante opkaldt efter sig. Bedst er det at være prinsesse - kvinde og kongelig - men at være kendt fra det hvide lærred eller de store scener er også godt. Og planten, de lægger navn til, er oftest en rose.

Ved præsentationen af de nye planter på Orangeriet Nandina fortalte havebrugskonsulent Aksel H. Sørensen, Bjerringbro, til højere, om nyhederne. Her står han med den nye Viburnum, mens Poul Erik Brander, til venstre, viser den Cotoneaster, han har lagt navn til.

Cotoneaster ’Brander’ bliver to-tre meter højt med en opret, let hængende vækst, og træet får masser af orangerøde bær.

GRAVLEV: Men i Gravlev bor en mand, som – så vidt vides – ikke er hverken kongelig eller nogen stor skuespiller. Men nu har han lagt navn til et træ. Navnet er Brander. Mandens fornavn er Poul Erik, træets Cotoneaster franchetii, og forleden kunne han præsentere træet som en nyhed til de danske haver.  Det skete på plænen ved Orangeriet Nandina, som han driver sammen med sin hustru, Hanne Hansen, på Gravlev Lundgård ved Hobrovej.
Navngivningen var sket i Slagelse i slutningen af august på den store messe Have og Landskab for fagfolk i den grønne sektor.
At navnet blev Brander var ment som en hæder og tak til Poul Erik Brander for snart 50 års arbejde i sektoren, blandt andet med at finde ”nye” planter til de danske haver og det danske landskab. Et arbejde, der begyndte, da Poul Erik Brander i 1964 blev ansat ved den daværende Statens Forsøgsstation i Hornum, fortsatte ved Statens Planteavlsforsøg i Årslev på Fyn og ophørte i statens regi, da Poul Erik Brander gik på pension for snart ti år siden. Men derefter fortsatte han arbejdet i eget regi i samarbejde med interesserede planteskoler, og det er der siden kommet en række nye træer og buske til haverne og landskabet ud af – ”nye” i den forstand, at de ikke tidligere har været i produktion herhjemme eller i udlandet. Blandt disse er to røn, Sorbus matsumurama og Sorbus sambucifolia, samt to ask-arter Fraxinus sieboldii ’Shimizu’, Fraxinus lanuginosa ’Kajumi’, som alle tidligere har været omtalt i Folkebladet.
At finde nye planter er som regel en langstrakt proces, og man skal være forberedt på skuffelser – ofte kommer der ikke brugbare planter ud af det. Det er nemlig en betingelse, at de nye planter på mindst et område – form, farve, sundhed, klimafasthed, blomsterrigdom og meget andet– er tydeligt bedre end sammenlignelige planter. Dernæst skal de kunne produceres rationelt – ellers vil de blive for dyre i havecentrene – og så skal man finde en planteskole, hvor arbejdet med dem passer ind i det øvrige arbejde. Og da der bliver stadig færre produktionsplanteskoler herhjemme, er det et voksende problem.
Arbejdet med Cotoneaster ’Brander’ begyndte således ved forsøgsstationen i Hornum i 1964, da Poul Erik Brander såede frø, der var indsamlet i det vestlige Kina. Siden er tiden gået med prøvedyrkning under forskellige forhold, og hele tiden er de dårligste eksemplarer sorteret fra, indtil man stod med det bedste eksemplar, som siden er blevet opformeret, klar til efterspørgslen i havecentrene.
Foruden Cotoneaster ’Brander’ præsenterede Poul Erik Brander forleden en ny sort af Viburnum – den store slægt af buske, som de fleste haveejere bedst kender for duftsnebolle og rynkeblad. Nyheden hedder Viburnum nudum ’Splendid Choise’. Den er speciel derved, at den får blå bær i efteråret.
Arten, der ikke tidligere har været dyrket herhjemme, har til lejligheden fået det danske navn kongebusk. Haveejerne har i mange år kunnet plante en dronningebusk, Kolkwitzia amabilis – med den overhængende vækst og et væld af lyserøde blomster – og en kejserbusk, Viburun farreri, der blomstrer om vinteren. Men en kongebusk har manglet Men det har Poul Erik Brander nu rettet op på – skønt han vist nærmest er republikaner.