Når man nu har vinterferie skal der laves noget andet end lektier og spilles ved computeren. En håndfuld spejdere fra Det Danske Spejderkorps i Støvring havde besluttet, at en del af deres vinterferie skulle gå med at sove under åben himmel.

STØVRING: Spejderne havde kun af deres ledere fået oplyst, at de skulle kunne bære deres eget udstyr, og være klar til at gå i hvert fald 5 km, så det var nogle spændte spejdere, der mødtes ved Spejdergården på Hjedsbækvej.
Gåturen startede med at gå gennem Støvring, og så mod nord langs Hobrovej. Herefter gik det mod vest, og lige pludselig efter 6-7 km stod spejderne ved et gammelkendt sted - Juelstrup Sø. Valget var truffet  ud fra, at når Naturstyrelsen har lavet et godt område i nærheden, så skal det også bruges.
Den første opgave bestod i at få gang i et bål, så der var et sted med lidt varme, for vejret var begyndt at blive gråt med lidt regn og en opfriskende vind.
Det var nu blevet tid til at starte med at bygge en bivuak, hvor fem spejdere kunne sove, ligesom de to ledere også skulle have en tørt sted at overnatte. I løbet af kort tid var der bygget en flot bivuak, der blev vindsikret ekstra, da vinden efterhånden var taget en del til.
Resten af eftermiddagen blev arbejdet med forskellige opgaver i naturen - blandt andet blev der lavet et domino-spil ved hjælp af sten. Aftensmanden - madpandekager med fyld - blev tilberedt over bål, og endnu en gang blev det bevist, at mad i det fri over bål bare smager bedre.
Vejret var efterhånden blevet temmelig dårligt med slagregn, byger med hagl samt meget kraftige vindstød. Efter en ledersnak blev det meddelt spejderne, at det ikke ville være forsvarligt at skulle sove i bivuak - både fordi der kom meget vand ned, men samtidig også fordi træerne gav sig godt under vinden.
De fem juniorspejdere protesterede mod denne beslutning, da de allerede havde fordelt, hvem der frivilligt skulle sove det sted, hvor der kom vand ned. Ledernes beslutning stod dog ved magt, og et par tilkaldte forældre fik hurtigt flyttet børn og udstyr til Spejdergården. Under den korte biltur fik en af spejdere sagt, at det godt nok var træls, at man skulle evakueres på denne måde.
Stemningen på Spejdergården blev hurtig hyggelig - ikke mindst fordi, der blev serveret varm kakao til at sove på.
Næste morgen blev morgenmaden selvfølgelig indtaget udenfor i let regnvejr - for nu man var på vinterhike, så skulle det stadig være så autentisk som muligt. Sagen ”Lad det øse, lad det pøse” var fortsat meget aktuel, så den blev sunget mange gange. Herefter blev kursen sat mod Juelstrup Sø for at se, hvor godt bivuakken havde klaret nattens vejr. Bivuakken stod der stadig rigtig flot, så spejderne havde fået bekræftet, at de til en anden gang sagtens kunne bygge en bivuak.
Resten af formiddagen gik med oprydning, samt undersøgelse af en pose med uglegylp. De ufordøjelige dele af uglens mad gylpes op i nogle små kugler, og ved at skille disse fra hinanden kan man se, hvilke musearter som uglen har spist. Det var lidt uhyggeligt, men også meget spændende at skille klumperne, for så at få fremdraget et lille musekranie.
Blomkålssuppen som middagsmad blev også indtaget i det fri, mens snakken gik om, at man helt sikkert skulle tilbage til Juelstrup Sø i løbet af foråret for igen at bygge en bivuak til overnatning, der forhåbentlig kunne foregå uden spejder-evakuering.