En gæst af de helt store – ja, næsten legendarisk - fra den danske musikscene gæstede STUBhuset torsdag aften. Det var Peter Belli med sit nye, unge band ”De Rejsende”

Én af de helt store på den danske musikscene, Peter Belli, gæstede torsdag aften Stubhuset i Støvring.

STØVRING: En længe ventet gæst trådte op på Stubhusets scene torsdag aften. Ingen ringere end Peter Belli! Efter sit eget udsagn har betrådt den danske musikscene i ca. 60 år. Det er der ikke mange, der kan matche. 

Peter Belli debuterede som sanger i Les Rivals i 1959 og har siden da – med enkelte stop undervejs – været at finde ét eller andet sted i underholdningsbranchen. Mest musik, men også film og teater har været en væsentlig del af Peter Bellis liv.

Den musikalske karriere har ført Peter Belli til det legendariske Hithouse, til Dansk Melodi Grand Prix og også Nørrebro Teater. Hertil kommer, at i karrierens start medvirkede han og hans band som opvarmning for nogle af de helt store internationale navne. Her kan nævnes The Rolling Stones og The Kinks. Nuvel – med denne bagage var forventningerne selvsat skruet helt op under loftet i Stubhuset. 

Peter Bellis nye band ”De Rejsende” åbnede festlighederne med et nummer uden solist, aftenens hovedperson. Herefter kom Peter
Belli på scenen til publikums store begejstring. Han lagde ud med et gammelt Johnny Cash-nummer, der på dansk hedder: Hvis jeg nu var arbejdsløs. Herefter gik det til publikums store begejstring løs med hit efter hit. Man kunne vel næppe have forestillet sig andet. En kunstner, med en så stor karriere bag sig, kan næppe undgå at levere sikre træffere på en sådan koncertaften.

Peter Bellis nye band er nok et par ord værd. Her er tale om et band bestående af fire yngre musikere. Besætningen var meget traditionel med oprindelse i pigtrådsmusikkens æra. Der var to guitarer, en bas og et trommesæt. Sådan! Ikke noget keyboard-pjat. Nej – her var tale om rigtig autensitet! Meget dygtige musikere, som Peter Belli roste til skyerne og udråbte som hans hidtil bedste band. De slår både Rivaler og Ulvene, bedyrede han. En stor cadeau til De Rejsende for en stærk, professionel indsats.  

Peter Bellis præstation denne torsdag aften var også rigtig god. Ingen tvivl om, at man kunne spore, at livet har sat sit sig præg på Peter Belli. Han har været igennem svær sygdom, og rejst sig igen. Med en alder i begyndelsen af 70’erne er det ganske naturligt, at han ikke bevæger sig rundt som en atlet på scenen. Der er lidt længere ned til colaflasken på gulvet nu, end for 10 år siden. Han sang sine sange med overbevisning og entusiasme og leverede varen. Publikum kvitterede flere gange med stående applaus. 

Hans fremtoning har gennem karrieren skiftet udtryk. Fra ”pigtrådsdagene” med hippiklæder og langt hår og til i dag, hvor han er ulastelig klædt i habit. Umiddelbart synes hans image ikke lige helt at passe til hans pop-rock stil. Men man skal ikke lade sig narre. Han giver den på alle tangenter, når der rockes fra scenen.

Det blev – igen – til en superfin aften med næsten udsolgte stolepladser i Stubhuset. Det var et publikum, der kom for specifikt at opleve Peter Belli. Dette blev understreget af, at der blev sunget rigtigt godt med på forholdsvis lange passager i nogle af Peter Bellis sange. Det var f.eks. Sylvias mor, Har du nogensinde set København fra en DC 9 flot rundet af med Bliv væk fra vort kvarter, som ét af ekstranumrene, blot for at nævne nogle. 

Alt i alt en flot buket af velfremført numre fra Peter Bellis lange karriere.