- Torsdag, 13. september 2012

Købmandsparret Lone og Finn Ovesen glæder sig til at kunne betjene de mange kunder i Suldrup fra det nye forretningskompleks på Hjedsbækvej.

Borgmester Anny Winter klippede den røde snor, mens købmandsparret så til.

Indvielsen var det helt store tilløbsstykke.

SULDRUP: Torsdag den 13. september slog købmandsparret Lone og Finn Ovesen dørene op til en stor ny og flot Super Spar i Suldrup.
Borgmester Anny Winther fik æren af at klippe snoren til det nye, 1500 kvadratmeter store forretningskompleks på Hjedsbækvej 349 og efterfølgende erklære butikken for åbnet.
De mange fremmødte kunder strømmende herefter ind i butikslokalerne. At der var rigtig mange gode åbningstilbud, bevidnede de fyldte kundevogne om.
Lone og Finn Ovesen har - udover Super Spar i Suldrup - også forretninger i Haverslev og Nørager, og med samlet indkøb til de tre butikker og de stordriftsfordele, som det giver, har kunderne i butikkerne udsigt til en lang række gode tilbud og spændende oplevelser.
Købmandsparret glæder sig til at kunne betjene kunderne i Suldrup med en kundevenlig åbningstid alle ugens dage, og naturligvis et venligt og servicemindet personale, som vil gøre deres bedste for at indfri kundernes forventninger.
DS & HH.

