Hele uge 31 har stået i åbningens tegn hos Slagter Carlsen, som pr. 1. august har fået nye ejer, Casper Paulsen.

Den nye indehaver, Casper Paulsen, modtog gave og lykønskninger af Jens og Inger Marie Carlsen.

Fredag den 5. august var der stort åbningsmorgenbord i Grangårdscentret hos Slagter Carlsen.

I samarbejde med Ædedolken Lang, blev der udtrukket en vinder af en grill. Her overrækker slagermester Casper Paulsen og Ædedolken Lang grillen til vinderen Bent Nielsen.

275 spisebilletter var der solgt til aftenarrangementet hos Slagter Carlsen. Menuen var helstegt pattegris med hjemmelavet tilbehør.

”Lang” grillede pølser og gav de mange kunder gode råd om madlavning på grill.

STØVRING: Slagterforretningen har hele ugen bugnet af fantastiske tilbud på hjemmelavede specialiteter såsom nyrøget hamburgerryg, varmrøget laks, grillpølser og super mør oksefilet.
Fredag den 5. august holdt Slagter Carlsen stor åbningsfest for hele byen. Dagen startede med gratis morgenbord for de morgenfriske i Grangårdscentret med masser af lækkert brød, pålæg og lækre specialiteter. Til morgenbordet var der travlhed, idet godt 120 gæster tog del i lækkerierne.
Om eftermiddagen fik Slagter Carlsen besøg af Ædedolken Lang, der er kendt fra TV2’s program  Grillfeber. Lang fremstillede smagsprøver på hjemmelavede pølser, og gav tips og gode råd om madlavning på grill. Lang grillede pølser hele eftermiddagen, og blev også til festlighederne om aftenen, hvor Slagter Carlsen havde solgt 275 billetter til kæmpe grillbuffet med helstegt pattegris og hjemmelavet tilbehør.
Dagens igennem var der højt humør og masser af mennesker i Grangårdscentret, der gerne ville lykønske Casper Paulsen med overtagelsen. Også de tidligere ejere af forretningen, Jens og Inger Marie Carlsen, kiggede forbi med gave og lykønskninger, og Inger Marie gav da også en hånd med i køkkenet på den travle dag.
Casper Paulsen er helt overvældet af den store opbakning og interesse, som byen har vist ham i forbindelse med overtagelsen og glæder sig til at føre Slagter Carlsen videre med både kendte og nye tiltag.


e-max.it: your social media marketing partner