I forbindelse med at der åbner en ny solcellepulje på 41 MW den 1. oktober tilbyder Solenergi Danmark solcellepakker til både skrå tag (ansatsskruer eller tagkroge) og flade tage (Sunfix Aero). Pakkerne dækker således alle tage uanset om det drejer sig om en, to eller tre sektioner uden ekstra omkostninger for kunden. Tagmontage, eltilslutning, D/C og tavlearbejde kan Solenergi Danmark også sørge for - bare kunden har fået forhåndsgodkendelse fra Energinet.
Puljen i foråret på 12MW var væk i løbet af få dage, så det er klogt at få søgt hurtigst muligt, hvis man er interesseret.
Puljen giver 1,02 kr. pr. kWh i 10 år, så alt det strøm man selv forbruger af solcelleanlægget sparer man ca. 2,2 kr. pr. kWh. Rentabiliteten er altså god og næsten lige så god som ved den gamle nettomålerordning, da priserne på selve anlæggene er faldet. Det giver mellem 7-9 års tilbagebetalingstid, hvis kunderne kan bruge størstedelen af strømmen (50-90%) eller 9-12 år tilbagebetalingstid hvis de kan bruge 20-50% af strømmen, så det er stadig langt bedre end at have penge i banken, og så er det samtidigt positivt for miljøet, samfundet, vore børn og børnebørn.
Solenergi Danmark har også et nyt produkt på markedet. Solar World Protect er et glas/glas modul - altså glas på begge sider, som øger modulets levetid markant. Der er 30 års garanti på disse moduler, og de vil have en anslået levetid på 50-100 år. Solar World er et kvalitetsprodukt, der er 100% produceret i Tyskland.
Venter man til puljen i 2016 falder tariffen til 0,88 kr. pr. kWh for strøm solgt til nettet i 10 år, hvilket giver 12-20 års tilbagebetalingstid, hvilket naturligvis er mindre interessant, så det giver god mening at slå til nu hvor tariffen er ca. 14% højere end til næste år.


e-max.it: your social media marketing partner