- Onsdag, 11. september 2013

Blev der ramt plet?

Fodboldspillerne erfarede, at det er svært at skyde.
STØVRING: I forbindelse med deres træningslejr i Skørping, forud for fredagens kamp på Aalborg Stadion, besøgte det danske U-21 fodboldlandshold Støvring Skytteforening.
De unge spillere samt træner og ledere, fik afprøvet deres evner på både salonriffel og salonpistol, og selvom det viste sig ikke at være så nemt som de fleste troede på forhånd, fik enkelte af spillerne bevist, at det ikke kun er på fodboldbanen, de har evner.
Efterfølgende gav de udtryk for, at det havde været en sjov og lærerig oplevelse, og at nu, hvor de havde fået indstillet sigtekornet, kunne de med ro i sindet se frem til fredagens kamp.
På vegne af DBU og spillerne takkede Kim Hallberg fra DBU, Støvring Skytteforening for at de ville lægge baner og tid til dette arrangement, som han betegnede som en succes.

