- Onsdag, 29. april 2015
Svend Asmussen:
’Embraceable
Storyville 1014296
Hvis alt går vel fylder Svend Asmussen 100 år i begyndelsen af 2016.
Pladeselskabet Storyville har taget forskud på festlighederne med udgivelsen af albummet Embraceable, der er indspillet med blot 26 tilhørere på den franske jazzklub ”Le Petit Opportun” i 1985, da den hæderkronede danske jazzviolinist ’kun’ var 69 år.
Der indledes med Nacio Herb Brown-hittet Singin’ In The Rain, som Asmussen også fortolkede ved sin musikalske debut ved en havnefest i Hornbæk i 1928, og afsluttes med hans kendingsmelodi June Night.
Der er således tale om kendt materiale, hvor sidstnævnte præsenteres i en mere fræk udgave end den uskyldsrene, som blandt andet findes i Asmussens indspilning fra 1940.
Indimellem overrasker Svend Asmussen også med en smuk lyrisk udgave af et Chopin-præludium i c-mol og musikalsk trylleri på soloviolin i Gershwins Embraceable You.
Allerbedst er han dog i Mercer Ellingtons Things Ain’t What They Used to Be, hvor man for alvor fornemmer hans enestående evne til at kombinere smægtende sigøjnerinspiration med et dristigt swing.
Undervejs på pladen siger Svend Asmussen ”merci beaucoup” til tilskuerne på fransk for klapsalverne.
Vi andre nøjes med at sige det samme - altså: ”mange tak” - på dansk.
Således er der ingen som helst tvivl om, at Svend Asmussens betydning for jazzviolin-spillet har haft enorm betydning.
Diana Krall:
Wallflower
Verve 0602537866854
Den 50-årige sanger og jazzpianist, Diana Krall, rammer på albummet Wallflower et bredt publikum.
Således fortolker hun en række store, gamle hits:
Allerbedst er hun på det gamle Eagles-nummer Desperado. Måske fordi hendes stemme matcher Don Henleys så fint?
Under alle omstændigheder er det storladne arrangement af sangen, der minder om Shu-bi-duas Hvalen Hvalborg ikke for voldsomt!
Glimrende er også Paul McCartney-balladen If I Take You Home Tonight, hvor Diana Krall rammer den melankolske stemning med nærmest kirurgisk nøjagtighed. Bemærkes skal her den lille guitarfigur til allersidst, hvor en anden ”Beatle”, George Harrison, hyldes elegant og kærligt.
Ligeledes er det værd at at bemærke, at Diana Krall kan noget i duo-sammenhæng. I selskab crooneren Michael Bublé fortolkes Gilbert O’Sullivans 70’er-hit herligt sentimentalt, mens det giver mening af invitere Bryan Adams indenfor i Randy Newmanns smukke Feels Like Home. De to canadieres stemmer klæder hinanden fortræffeligt.
Alt i alt får man på Wallflower hele pakken med easy listening-artisten Diana Krall. Velmoduleret vokal og sikkert, swingende klaverspil.

