Mekanikerne havde travlt med at klargøre bilen.

Ulrik Linnemann kørte DM i Sæby.

- Det er utroligt, at man kan køre en hel weekend i det europæiske mesterskab, hvor man blot mister en lille bid af en kofanger – så kommer man hjem og kører det danske mesterskab, og mister stort set hele undervognen. Ordene kommer fra en oprevet Ulrik Linnemann, efter en urimelig hård og unødvendig afkørsel i det tredje indledende heat i anden runde af DM.
I første heat sluttede han som toer. Andet heat formåede Ulrik Linnemann at slutte som suveræn vinder.
I tredje heat når den hurtige duo ikke længere end til udgangen af første sving, hvor en anden kører, endda en kører, som ikke engang kører i samme klasse, presser Ulrik Linnemann og Frida i autoværnet med store skader til følge.
Nu skulle der virkelig arbejdes for at få bilen klar til finalen, men for et team som Linnemann Motorsport er intet umuligt. Det energiske og arbejdsivrige hold af mekanikere fløj på opgaven med en entusiasme som sjældent før er set. Det lykkedes dog også at gøre bilen klar, og da Frida triller ned på starten, er der da også kun få sekunder til at bilerne bliver kaldt frem til. Den hastige reparation af bilen har efterladt setup af undervognen som hængeparti, så med to forhjul pegende i hver sin retning og nogle ny monterede støddæmpere som er så bløde at bilen banker i det støvede underlag ved den mindste ujævnhed, er en anden plads i finalen ganske tilfredsstillende.
- Jeg vil godt garantere man ikke har set det sidste til mig i denne sæson, nu får Frida en overhaling på værkstedet – og så får de andre forhåbentlig det samme på banen næste gang – siger en smilende Ulrik Linnemann efter der er faldet lidt ro på gemytterne.


e-max.it: your social media marketing partner